De destruktive resultater af en mægtig supernova eksplosion viser sig i en delikat blanding af infrarød og røntgen lys, som det ses på dette billede fra NASAs Spitzer Space Telescope og Chandra X-ray Observatory, og Den Europæiske Rumorganisation har XMM-Newton.

Den boblende sky er en uregelmæssig chokbølge, genereret af en supernova, der ville have været vidne på Jorden 3,700 år siden. Den rest selv, kaldet Puppis A, er omkring 7,000 lysår væk, og det chok bølge er omkring 10 lysår på tværs.

De pastel nuancer i billedet afslører, at de infrarøde og røntgen strukturer spore hinanden nøje. Varm støvpartikler er ansvarlige for de fleste af de infrarøde bølgelængder, tildelt røde og grønne farver i denne visning. Materiale opvarmet af supernovaens trykbølge udsender røntgenstråler, som er farvet blåt. Regioner, hvor de infrarøde og røntgen emissioner blandes sammen tager på lysere, flere pastelfarver.

Den trykbølge synes at lyse op som det smækker ud i de omkringliggende skyer af støv og gas, der fylder det interstellare rum i denne region.

Fra den infrarøde glød, astronomer har fundet en samlet mængde støv i området svarende til omkring en fjerdedel af massen af ​​vores sol. Data indsamlet fra Spitzer infrarøde spektrograf afsløre, hvordan chok bølge bryde ud den skrøbelige støvkorn, der fylder det omgivende rum.

Supernovaeksplosioner smede de tunge grundstoffer, der kan give det rå materiale, som kommende generationer af stjerner og planeter dannes. Studere, hvordan supernovarester ekspandere i galaksen og interagere med andet materiale giver vigtige fingerpeg i vores egen oprindelse.
Infrarøde data fra Spitzers multibånds imaging fotometer (MIPS) ved bølgelængder på 24 og 70 mikron er udført i grøn og rød. X-ray data fra XMM-Newton spænder en energi vifte af 0.3 til 8 kiloelectron volt er vist med blåt.

Kredit: NASA / ESA / JPL-Caltech / GSFC / IAFE